Skolernes Skakdag

Skolernes Skakdag

Pressefoto 2 SSD 2014 - Rasmus Bruus Larsen

Fint besøg på skolerne

På flere af de skoler der deltager i Skolernes Skakdag er det ikke kun eleverne og lærerene der præsenteres for konger, dronninger, bønder og springere. Både undervisningsministeren, kommuner og pressen var med mens der blev rykket rundt på skakbrættes 64 sort/hvide felter.

Læs pressemeddelelsen fra Skolernes Skakdag.

På Langhøjskolen i Hvidovre havde man besøg af Undervisningsminister Christine Antorini, Hvidovres Borgmester og Kommunens skoledirektør, så her var der nok at hilse på for de 475 elever, der havde gang brikker og brætter efter ministeren havde åbnet dagen.

På Frederiksberg havde eleverne fra Skolen på Nyelandsvej besøg fra Frederiksberg Bladet, Fagbladet Folkeskolen og TV2 Lorry der ville se, hvordan de 320 elever fejrede Skolernes Skakdag med blandt andet actionskak.

I det fynske blev der sendt live fra Tallerupskolen, hvor TV2 Fyn kiggede med når skolens elever blev undervist i skakreglerne, legede med skakkonkurrencer, spillede actionskak, for afslutningsvis at kåre vinderen i Tallerupskolens skakmesterskab. I aften er der sammendrag kl. 19:30 og genudsendelse af de 30 min fra kl. 19:55 – følg med på TV2 Fyn.

375 elever havde gang i brikkerne på Tornhøjskolen i Nordjylland, hvor Aalborg Nordjyske kom forbi og lavede et TV-indslag om Skolernes Skakdag. Her var Skolerådmand i Aalborg Kommune, Tine French Nielsen med til at overrække medaljer til eleverne.

Følg Skolernes Skakdag på www.facebook.com/skoleskak.

Kontakt Dansk Skoleskak skakdag@skoleskak.dk eller 3049 0580..

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat
This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.